Erstatningsret

Erstatningsretten beskæftiger sig med alt der angår placeringen af ansvaret for skader og tab, der forvoldes på personer, ting og formue. Erstatningsret er en væsentlig del af det juridiske system.

Erstatningsretten udgør et komplekst og omfattende retsområde. Men den funktion erstatningsretten har, kan formuleres enkelt: Spørgsmålet i erstatningsretlige tvister er altid, hvorvidt en skade er selvforskyldt, eller om der er andre der er skyld i skaden.

Hvis man kan bevise, at det er en anden der er skadevolder, altså at det er en anden der har forårsaget skaden, og de erstatningsretlige betingelser er opfyldt, så kan man kræve erstatning. 

Inden for erstatningsretten findes der to begreber, der betegner to forskellige situationer.

Det første begreb er erstatning i kontrakt. Ved dette skal det forstås, at erstatningskravet har hjemmel i en aftale. Det betyder helt konkret at man kan rejse erstatningskrav som følge af, at en anden part ikke opfylder den aftale man har lavet og dermed misligholder sine forpligtelser. 

Det andet begreb er erstatning udenfor kontrakt. Dette begreb betegner de situationer, hvor en part kræver erstatning af en anden part, selvom at disse parter ikke har indgået nogen kontrakt.

En kontrakt er en aftale, og når der ikke foreligger en aftale mellem parterne, der har relation til den skade/tab, der indtræder, er der tale om erstatning udenfor kontrakt.